Slaget i Hafrsfjord

Harald Hårfager i slaget ved Hafrsfjord af Ole Peter Hansen Balling, 1870. Sådan så et vikingeskib slet ikke ud; men i 1870 var der ingen vikingeskibe udgravet, så Balling måtte tage fantasien til hjælp. Første udgravning var Gokstadskibet i 1880. Ballings billede var bestilt af Ole Bull til en indsamling for et storstilet monument over Harald Hårfager ved Hafrsfjordens indsejling. Det skulle være lige så stort som Frihedsgudinden i New York. Ole Bull syntes, Hafrsfjorden burde få Norges 1000-årsmonument i 1872, men tabte mod Haugesund, som fik rigsmonumentet på Haraldshaugen.[1]

Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie. Det regnes som det afgørende slag i Harald Hårfagers samling af Norge, hvor han vandt over flere småkonger. Slaget er med nogen usikkerhed tidsfæstet til året 872, og den dato fejres som Hafrsfjorddagen. Til minde om slaget er der rejst en bronzeskulptur ved Møllebukta, kaldt Sverd i fjell.

Søslaget skal være udkæmpet i Hafrsfjorden uden for Stafangr (det nuværende Stavanger). Dykkere har ledt efter rester efter slaget, men intet fundet. Det er fortsat uvist, hvor slaget nøjagtigt stod, men man antager, at den bygdeborg, som kong Kjotve flygtede op på, ligger på Ytraberget ved Røyneberg i Sola kommune. Der er rejst en bautasten, afsløret af kong Olav ved 1100-års jubilæet i 1972.[2]

  1. ^ Professor Torgrim Titlestad: Slaget i Hafrsfjord (s. 33), forlaget Saga Bok, Stavanger 2006, ISBN 82-91640-25-4
  2. ^ "Ytraberget ved Hafrsfjord - Fortidsminne in Sola, Sola - Fjord Norway". Arkiveret fra originalen 23. april 2019. Hentet 23. april 2019.

Developed by StudentB